Intervaltræning øger konditionen. Syregrænsetræning giver dig evnen til at cykle hurtigt i længere tid. Hvis du f.eks. gerne vil cykle hurtigere på en enkeltstart, er det ikke nok at du dyrker intervaltræning. For denne træningsform sætter dig ikke i stand til at cykle med et konstant, højt tempo. Det gør syregrænsetræning derimod. Man kan sige, at syregrænsetræning er en form for udholdenhedstræning i højt tempo.
Træningen skal foregå lige på grænsen af mælkesyreophobningen. Det er svært at finde denne grænse. Det er muligt at få denne fastlagt ved testning, hvor man cykler med stigende intensitet. Hvis du starter med at cykle i roligt tempo og derefter øger farten langsomt, vil du mærke når du har overskredet grænsen. Det sker når du pludselig begynder at blive forpustet og træningen føles mærkbart tungere. Det skyldes at åndedrættet påvirkes af mælkesyren der ophobes i blodet. Syregrænsen kaldes derfor også tit for åndedrætsgrænsen. Der hvor åndedrættet pludselig bliver tungt falder sammen med syregrænsen.
Syregrænsen varierer fra cykelrytter til cykelrytter, så der kan ikke opstilles faste regler for, hvornår grænsen er nået. For manges vedkommende ligger syregrænsen på omkring 15-20 slag under maksimalpulsen. Tempoet svarer ofte nogenlunde til det tempo, du maksimalt kan cykle i en time. Ud fra det kan man sige at konkurrencer der er længere end en time skal holdes under syregrænsen. Konkurrencer kortere end en time, her skal intensiteten være højere end syregrænsen. Dette gælder specielt enkeltstarter. I samledestarter, skifter intensiteten hele tiden men du bør have et øje på pulsen så du ikke kører for meget over grænsen.